Alkymi var meget udbredt i middelalderen. Alkymister påstod at kunne det umulige og sagde de kunne gøre bly om til guld.
Nogle af disse folk var selvfølgelige snydere og leve i luksus af at narre bønder og adelsmænd med deres tricks. De tog for eksempel en kedel, lagde lidt guld i den og forsegle det med voks malet det i samme farve som kedlem. Og da de så efter deres 'alkymi' helte indholdet ud så var der guld. Det faldt mange for.
Men de gav kun de rigtige alkymister et dårligt ryg, så der blev i alt hemmelighed formet et hemmeligt broderskab for alkymister. De ville ikke blande sig med andre da deres viden var for stor til andre.
De udviklede ting som aldrig blev set i den tidsalder da det blev holdt hemmeligt.
Alkymister holder sig altid passive, men når det kommer til deres evner er de meget stolte over dem og vil selvfølgelig hjælpe for den rigtige pris.
Man kender Alkymisterne på deres kapper og alle har respekt over for de sort kåbede som er de stærkeste alkymister
Alkymister var primært beskæftiget med tre ting. For det første ønskede de at finde Eliksir Vita, eller livets vand, hvor den der drak det ville kunne leve evigt.
For det andet søgte alkymisterne efter det universelle alkahest, det vil sige den universelle opløsning i hvilket enhver slags materiale kunne opløses, og for det tredje arbejdede de på at finde De vises Sten, et materiale med hvilket metaller som kviksølv eller bly kunne ændres til sølv eller guld.
Det leder næsten alle alkymister stadig efter. Men mange er døde ved for eksempel at de skulle prøve en alkymist Vita men så døde af det da det ikke virkede.
Hvis en alkymist bliver spurt om sin eliksir dur og om den er sikker, vil svaret næsten altid være "Ja, den er testet på mensker"