”Velkommen til Morsul herre”
Manden var sleske og hans klæder viste at han var fra den øvrige klasse. Hans blik klæbede til taskerne og mine klæder. Jeg selv var i pjalter, men min ranke ryg viste ingen tegn på slid eller trældom. Hans øjne var hurtig og snu.
”Kom inden for, så skal jeg byde på drikke og mad..”
Jeg trak på skuldrene og lod mig glide af hesten, som villigt ventede. Mandens hus var rigt besmykket med rigdomme fra andre lande, døren af guld, eller guld maling. Mens selve altanerne var spækket med blomster for alle riger. Indenfor var det ikke anderledes. Stolene af Purpur, gardinerne Purpur og mandens purpur kåbe blev hængt på knagen i indgangen.
”Kom endelig indenfor, sæt dig ned og føl dig hjemme..”
Den sleske mand fandt hurtig min sabel under min kappe, men hans ansigt forblev en maske uden at vise bekymring. Allerede nu kunne jeg se hans tanker på hans pande fyldt med spørgsmål: Hvem er denne mand? Var nok det vigtigste spørgsmål, og jeg havde i sinde at besvare ham.
”Jeg er Prins Nicolaj Månebarn”
Stolen var behagelig da jeg satte mig, uden at se hans fald mod gulvet og hans bukken og skraben. Mon manden overhoved vidste krigen som snart ville gå løbsk? Belegar ville snart falde og Månehuset ville reagere over begge byer. Manden rejste sig op, mens hans blik lå på mine fødder. Han stammede, men faldt til tavshed.
”Som du måske kan regne ud, er jeg kommet her for at få mit navn.”
Manden blev ligbleg og hans øjne krøb sammen, rynkerne trådte nu tydeligt frem.
”Jeg forstår ikke herren, jeg er en simpel mand i forhold til deres kongelige åre. Jeg kan på ingen måde vide noget, som De ikke må have vidst før mig…”
Manden faldt til tavshed og jeg betragtede ham. Kunne det virkelig være at denne mand var min fader? Han ligner ikke mig, jeg ligner min moder. Kun min moder. Prinsens tavse blik fik manden til at ryste ukontrolleret og han faldt igen på knæ.
”De må ikke tænke ilde om mig herre, jeg gjorde jo kun hvad jeg fik besked på. De må ikke tage min ejendom og mit, mest af alt mit liv og jeg..”
Han var krøbet nærmere og havde rørt mine sko, pjaltede sko, men alligevel vidste han hans fejltagelse. Ingen rørte ved kongelige! For slet ikke at tale at kommandere rundt med dem! Jeg rejste mig op og så ned på manden. Nu vidste jeg hvorfor min moder aldrig var bange for jeg sagde sandheden, jeg ville aldrig med god vilje, sige at denne mand var min fader! En adelige, dog en pjaltet og bange dum mand. Mit kolde smil fik manden til at blive endnu blegere og da jeg gik rundt om ham kunne jeg tydelig se han rystede. Jeg ville have mit navn, og dræbe alle dem som kendte til det.
”Jamen herre.. Jeg har ikke Deres navn.. Din moder ville aldrig give det til mig.. En simpel mand som mig…”
Hans ord stoppede før jeg kunne stoppe dem og jeg stoppede foran ham. Jeg vidste at han ville fortælle mig mit navn, mit magiske navn. Og når han havde fortalt mig mit navn og jeg havde sagt dette navn tre gang, ville jeg genvinde mine magiske kræfter. Derefter ville jeg dræbe ham, som skulle havde været min fader, og derefter min moder. Så ville ingen andre end jeg kende mit navn og jeg vil være uovervindelig.
Magiens Centrum er lige opstartet og jeg har arbejdet langt tid på det. Det er gennemtænkt og der er meget information, som dog kan læses efterhånden som man ønsker. Det er for alle som ønsker at leve sig helt ind i universet og lave gennemtænkte karakterer som passer til eventyr og middelalder tiden.
Link:
Magiens Centrum_______________________________________________________________
Ved godt at det er Musens side, men syntes den er så fed, at jeg bare måtte sætte den ind, til dem der ikke kender den, eller ikke allerede spille på den. Men giv den en chance, for dn er så fed at spille på
- Miko
Tirs Aug 28, 2007 3:59 pm
